Tjekliste til gæstesamtalen: sådan vurderer du dig selv, før du siger ja
Før du inviterer en gæst foran mikrofonen, kan du gå en kort liste igennem om tryghed, kontakt og forventninger, så samtalen ikke bliver en prøve for nogen af jer.
5 min. læsetid
Hvorfor en tjekliste, før du beslutter dig
Mange vælger en gæst ud fra emnet og tænker først bagefter over mennesket. Men en samtale lykkes sjældent på emnet alene. Den lykkes, når gæsten tør tale, og når du kan mærke, hvad der skal til for at hun eller han gør det. Det er kernen i gæstekommunikation, og det kan øves.
I denne tid på efteråret, hvor mange foreninger og små podcasts starter nye rækker op, ser jeg ofte det samme: Man siger ja til en optagelse, før man har tænkt over, hvem man egentlig sidder over for. Listen herunder er ikke en test, du skal bestå. Den er en pause, du holder, inden du booker tid og studie.
Gå listen igennem med blyant i hånden. Svarer du nej til flere punkter, er det ikke et tegn på, at du skal droppe samtalen. Det er et tegn på, hvad du skal forberede, før du trykker på optag.
Kender du gæstens vante med mikrofon?
Det første punkt er enkelt: Har gæsten prøvet at tale ind i en mikrofon før? En, der har siddet til mange møder, kan være helt tavs foran en optager, fordi det lille røde lys ændrer alt. Spørg derfor åbent, hvordan det føles at skulle optages, og lyt efter svaret.
Svarer gæsten kort og afværgende, er det en oplysning, ikke et problem. Så ved du, at du skal bruge mere tid på det uformelle i begyndelsen og gøre det helt tydeligt, at du kan klippe, hvis noget ikke falder rigtigt. Svarer gæsten med lange fortællinger, ved du, at dit arbejde bliver at holde tråden.
Skriv gerne to eller tre ord ned om, hvilken type gæst du forventer. Ikke for at sætte et stempel på mennesket, men for at vælge indgang. Nervøs, kortfattet eller snakkesalig kræver tre forskellige første minutter.
- Har gæsten talt ind i en mikrofon før?
- Hvordan reagerer gæsten på tanken om at blive optaget?
- Hvilken type samtale tror du, der venter?
Har du sagt, hvad optagelsen skal bruges til?
Tryghed begynder før studiet. Gæsten skal vide, hvor længe det varer, hvor lyden havner, og om hun eller han kan se samtalen igennem bagefter. Mangler du at fortælle det, vil gæsten gætte, og gæt sjældent går i den gode retning.
Send en kort besked i forvejen med emnet, de store linjer og en ærlig forklaring på, hvad du ikke vil spørge om. Det sidste punkt overses ofte, men det er netop her, mange får luft. En gæst, der ved, at privatlivet ikke bliver rodet i, svarer mere åbent om arbejdet.
Skriv også, hvad der sker, hvis gæsten fortryder en sætning. Hvis du kan sige, at hun eller han kan bede om at tage et svar om, er presset væk, før I overhovedet er begyndt. Det koster dig to linjer i en mail.
- Emne og varighed er skrevet ned og sendt
- Gæsten ved, hvad der ikke bliver spurgt om
- Muligheden for at tage et svar om er nævnt
Har du en plan for de første to minutter?
De første minutter afgør tonen. Planlæg dem med et lille, nemt spørgsmål, som gæsten kan svare på uden at tænke, for eksempel hvordan vejen hertil gik, eller hvad der fik personen til at sige ja. Det varmer stemmen op og viser, at du lytter.
Undgå at åbne med det tungeste spørgsmål, selv om det er det, du glæder dig mest til. En nervøs gæst har brug for at opleve, at hun kan svare og blive mødt, før det svære kommer. Spørg først, når der er kontakt.
Øv indledningen højt, gerne med en kollega eller i en kort prøveoptagelse. Du behøver ikke lære den udenad. Det er nok, at du ved, hvilket spørgsmål du starter med, og hvad du siger, hvis gæsten sidder musestille bagefter.
Hvordan håndterer du tavshed og snakkesalighed?
To modsatte udfordringer kræver to forskellige reaktioner. Ved en kortfattet gæst hjælper det at vente et par sekunder efter svaret. Tavsheden føles lang for dig, men gæsten bruger den ofte til at uddybe. Skynd dig ikke at redde situationen med et nyt spørgsmål.
Ved en snakkesalig gæst gælder det om at afbryde venligt. Nik, nævn noget af det, der blev sagt, og led så samtalen videre med et nyt spørgsmål. Du behøver ikke at være hård. Du skal bare vise, at du har hørt det hele og nu går videre.
Spørg dig selv, hvilken af de to situationer der er sværest for dig. Det svar fortæller, hvad du skal øve først, og det er langt mere brugbart end en generel følelse af, at du bør blive bedre til at lede en samtale.
- Kan du vente et par sekunder uden at udfylde pausen?
- Har du en venlig måde at afbryde på?
Hvad gør du, når gæsten går i stå midt i optagelsen?
Selv med god forberedelse går nogle gæster i stå. Beslut på forhånd, hvad du gør: Hold en kort pause, tag en slurk vand, eller gå tilbage til et enklere spørgsmål. Det vigtigste er, at du ikke viser panik, for den smitter.
Aftal gerne et lille tegn, som gæsten kan give, hvis hun eller han vil holde pause. Det flytter kontrollen over til gæsten og gør det paradoksalt nok lettere at fortsætte. Mange bruger det aldrig, men de fleste sætter pris på, at det findes.
Efter optagelsen er der et sidste punkt på listen: Spørg, hvordan det føltes, og lyt uden at forsvare dig. Den feedback gør næste samtale bedre og viser gæsten, at hendes oplevelse betyder noget.
- Pausen er aftalt, og tegnet er forklaret
- Du har et enkelt spørgsmål at vende tilbage til
- Du spørger efter optagelsen, hvordan det føltes
En tjekliste gør ikke samtalen for dig, men den afslører, hvad du endnu ikke har tænkt over. Gå den igennem, før du siger ja, og brug de nej'er, du finder, som dagsorden for din forberedelse. En tryg gæst giver et bedre interview, og trygheden bygger du op, længe før mikrofonen tændes.
