Fem faldgruber foran kameraet og hvordan du undgår dem
Stive skuldre, rovende øjne og for meget tekst i hovedet: Mette gennemgår de fejl, der oftest dukker op, når voksne øver sig foran kameraet, og hvad du kan gøre ved dem.
5 min. læsetid
Fejl nummer ét: du stirrer på dig selv
Mange begynder med at kigge på skærmen i stedet for ind i linsen. Billedet af dig selv er fascinerende og meget distraherende, og resultatet bliver et blik, der glider lidt ved siden af kameraet. Seeren oplever det som uro, selv om ingen kan sige præcis hvorfor.
I øvelserne på kurset gør vi det enkelt. Du placerer et lille mærke lige over linsen og taler til det, som var det et menneske, du kender godt. Det føles akavet de første gange, men efter nogle korte optagelser sidder blikket fast uden at du tænker over det.
Det hjælper også at slukke for selvbilledet, mens du optager. Du kan altid se optagelsen bagefter, og dér får du langt mere ud af den, fordi du ser den med en iagttagers øjne og ikke som en der skal præstere samtidig.
- Tal til linsen, ikke til skærmen
- Sæt et lille mærke tæt ved linsen
- Sluk for selvbilledet under optagelsen
Fejl nummer to: kroppen går i frys
Når den røde lampe tænder, spænder skuldrene sig, og hænderne forsvinder ned i skødet eller låser sig om en kuglepen. Kroppen bliver stiv, og stemmen følger med. Det er den mest almindelige reaktion, jeg ser hos folk, der ellers taler frit i en forsamling.
Start med at mærke fødderne i gulvet og slippe skuldrene ned, før du siger første ord. Tag en rolig indånding, og lad hænderne hvile, hvor de naturligt lander. Små bevægelser, der understøtter det du siger, er fine. Det er de nervøse, gentagne bevægelser, der skal ud.
Vi øver i korte optagelser på tyve til tredive sekunder. Så er der ikke tid til at spænde op, og du kan gentage hurtigt, indtil kroppen husker, at det ikke er farligt.
Fejl nummer tre: du læser dit manuskript op
Et skrevet manuskript lyder skrevet. Øjnene flakker mod papiret, tempoet bliver jævnt og fladt, og kontakten til seeren forsvinder. Mange tror, at manuskriptet giver tryghed, men det flytter i virkeligheden din opmærksomhed væk fra den du taler til.
Prøv i stedet at skrive tre eller fire stikord ned og tale ud fra dem. Du må gerne fortabe dig lidt i formuleringerne, for det er netop det, der får sproget til at lyde levende. Hvis du går i stå, tager du en pause og finder næste stikord. Pausen virker langt mere rolig på kameraet, end den føles for dig.
Når du har brug for præcise tal eller navne, kan du have dem på en seddel ved siden af kameraet og kaste et kort blik derned, helt åbent.
- Brug stikord frem for hele sætninger
- Tillad dig selv korte pauser
- Hold tal og navne på en seddel ved siden af
Fejl nummer fire: du tager hele optagelsen om fra start
Når første sætning snubler, trykker mange på stop og begynder forfra. Efter ti forsøg er man træt, stemmen er anstrengt, og de sidste optagelser er ofte dårligere end de første. Det bliver en jagt på det perfekte, som ingen seer efterspørger.
Jeg anbefaler i stedet at tale igennem, selv om du fumler. Små fejl er menneskelige, og du lærer meget af at se, hvordan du kommer videre fra dem. Hvis du bagefter vil rette noget, kan du tage netop den passage om, ikke hele optagelsen.
Hold også øje med energien. Tre gode optagelser med pauser imellem giver et bedre gennemsyn end tyve trætte forsøg i en køre.
Fejl nummer fem: du ser aldrig optagelsen igennem
Det er ubehageligt at se sig selv, og derfor springer mange gennemsynet over. Men det er netop dér, læringen ligger. Uden gennemsyn gentager du de samme vaner uge efter uge, uden at vide at de er der.
Se optagelsen første gang uden lyd, og læg mærke til krop og blik. Se den derefter kun med lyd, og lyt efter tempo og fyldord. Til sidst ser du den hele igennem og skriver én ting ned, du vil beholde, og én ting, du vil ændre næste gang. Mere end to punkter ad gangen bliver hurtigt for meget.
Vær venlig mod dig selv. De fleste er hårdere ved sig selv end nogen anden ville være, og feedback virker bedst, når den er konkret og rolig.
- Se først uden lyd, så kun med lyd
- Skriv ét punkt at beholde og ét at ændre
Sådan bygger du en lille øvelsesrytme
Gode vaner kommer af små, regelmæssige skridt. Sæt dig fast på to eller tre korte optagelser i løbet af ugen, hver på under et minut, og lad dem have hver sit fokus: én om blikket, én om kroppen og én om tempoet.
Gem dem i samme mappe, så du kan se udviklingen over tid. Efter nogle uger vil du opdage, at det du i begyndelsen kæmpede med, nu sker helt af sig selv. Det er den slags fremgang, der er realistisk at forvente, og den kommer af gentagelse frem for talent.
Efterårsmørket gør det i øvrigt lettere at øve indendørs ved et vindue med dagslys, så sørg for at have lyset foran dig og ikke bag dig.
De fleste fejl foran kameraet handler ikke om manglende evner, men om nervøsitet og uvaner, der kan trænes væk. Kig på linsen, slip skuldrene, tal ud fra stikord, lad en fejl passere og se dine optagelser igennem med mildhed. Gør det lidt ad gangen, og du vil mærke, at roen kommer, længe før du tror det.
