Tjekliste før du beslutter dig for kameratræning
Hvad bør du have afklaret, før du går i gang med at øve dig foran kameraet? En gennemgang af spørgsmål om kropssprog, blikretning og ro, du kan nå igennem i ro og mag.
8 min. læsetid
Start med at afgøre, hvad kameraet skal bruges til
Mange kommer til os med en vag fornemmelse af, at de gerne vil blive bedre foran kameraet. Det er en fin begyndelse, men træningen bliver langt mere nyttig, når du kan sige, hvad optagelserne skal bruges til. En kort hilsen til foreningens medlemmer kræver noget andet end en samtale, hvor du sidder over for en gæst, og noget andet end en præsentation til kolleger. Skriv derfor to eller tre sætninger ned om situationen: hvem ser det, hvor længe varer det, og hvad skal seeren have fået med sig til sidst? Svarene afgør, hvilke dele af kropssprog og blikretning der er værd at bruge tid på. Den gode tjekliste begynder med et formål, ikke med udstyr. Vi oplever, at deltagere, der har gjort det forarbejde, hurtigere finder ud af, hvad de vil have ud af de korte optagelser og det efterfølgende gennemsyn i kurset.
Formålet afgør også, hvor meget du skal øve. Hvis du kun skal stå foran kameraet én gang om året, er målet ro og klarhed, ikke et perfekt udtryk. Hvis du derimod vil lave regelmæssige optagelser til en podcast med video eller et internt nyhedsbrev, giver det mening at bygge en fast rutine op over flere uger. Vær ærlig over for dig selv om forventningerne. Kameraet gør ingen til en anden person, men det kan hjælpe dig med at blive en tydeligere udgave af den, du er. Det er den målsætning, vi arbejder med i forløbet Fremtræden foran kamera.
- Hvem skal se optagelsen, og hvad skal de bruge den til?
- Hvor ofte regner du med at stå foran kameraet?
- Hvad vil du gerne have ændret efter de første uger?
Mød dig selv på skærmen, før du vurderer noget
De fleste bliver overraskede, første gang de ser sig selv på optagelse. Stemmen lyder anderledes, hænderne virker større, og pauserne, der føltes naturlige, ser pludselig lange ud. Det er helt almindeligt, og det er ikke tegn på, at du er dårlig til det. Spørg dig selv, om du er klar til at se en optagelse af dig selv flere gange uden at skynde dig videre. Det første gennemsyn handler mest om at vænne sig til billedet. Først ved andet og tredje gennemsyn begynder du at lægge mærke til konkrete ting, som du faktisk kan ændre.
Vi anbefaler at se optagelsen først uden lyd og derefter kun med lyd. Uden lyd opdager du kropssproget: skuldre, hoved og hænder. Med lyd alene hører du tempo og tøvelyde. Når du til sidst ser begge dele sammen, har du et langt mere nøgternt billede end ved første indtryk. Hvis du ved, at du bliver meget selvkritisk, så aftal på forhånd med dig selv, at du højst noterer tre ting pr. gennemsyn. Den grænse beskytter modet, og det er modet, der får dig til at optage igen.
- Se først uden lyd, så kun lyden, og til sidst begge dele
- Notér højst tre observationer pr. gennemsyn
Blikretning: spørg dig selv, hvor du kigger hen
Blikretning er det, der oftest får seeren til at føle sig set eller overset. Mange kigger på deres eget billede på skærmen i stedet for ind i linsen, og så virker det, som om de taler til noget ved siden af seeren. Andre låser blikket så hårdt fast på linsen, at det bliver stift. Før du beslutter dig, så prøv en kort optagelse på et halvt minut, hvor du taler om noget helt almindeligt, for eksempel din vej på arbejde. Se, hvor øjnene lander, og hvor ofte de flakker. Det giver et ærligt udgangspunkt, som du kan sammenligne med senere.
I forløbet træner du med enkle greb: at placere et lille mærke ved linsen, at tænke på én bestemt person i stedet for et publikum og at lade blikket hvile et øjeblik, når du tænker, i stedet for at søge rundt. Ingen af delene kræver særligt udstyr. En god kontrolfrage er, om du kan se en tydelig forskel mellem de steder, hvor du kigger i linsen, og de steder, hvor du kigger væk for at tænke. Naturligt blik handler ikke om aldrig at kigge væk, men om at vende tilbage til linsen med ro.
- Optag en halv minut om noget hverdagsagtigt som udgangspunkt
- Brug et lille mærke ved linsen som hjælp
Kropssprog og ro: hvad gør du med hænder og skuldre?
Når kameraet kører, mærker mange en trang til at gøre noget med kroppen. Hænderne leder efter en opgave, skuldrene løfter sig mod ørerne, og vægten flytter sig fra fod til fod. Det meste af det ser værre ud indefra, end det gør på skærmen, men uroen smitter af på seerens oplevelse. Spørg dig selv, hvilken position du kan holde i flere minutter uden at spænde. Prøv både siddende og stående, og se på optagelsen, hvilken der giver dig mest ro. Mange opdager, at en siddende stilling med let fremadlænet overkrop og hænderne frit på bordet fungerer godt. Vi træner også med vejrtrækning. En dyb udånding lige før optagelsen sænker skuldrene og gør de første sætninger mere stabile.
Hænder behøver ikke at gemmes væk. Små, rolige bevægelser, der følger det, du siger, virker levende. Det, der forstyrrer, er gentagne bevægelser uden mening, som at klikke med en pen eller stryge håret væk igen og igen. Tag dig tid til at gennemgå din optagelse med netop dette for øje og skriv ned, hvilke bevægelser der understøtter det, du siger, og hvilke der blot fylder. Når du først har set mønstret, er det ofte nok at blive opmærksom på det; du behøver ikke at kæmpe imod det.
- Find en position, du kan holde uden at spænde
- Træk vejret roligt ud lige før optagelsen
Praktiske forhold: lys, afstand og de små valg
Du behøver ikke et professionelt studie for at øve. Men nogle få praktiske forhold afgør, om du kan bruge optagelserne til noget. Sidder du med et vindue bag dig, bliver ansigtet mørkt. Står kameraet for lavt, kigger du ned på det, og seeren ser mest næsebor og hage. Tjek derfor, at lyset kommer forfra eller fra siden, at kameraet står i øjenhøjde, og at der er rolig baggrund bag dig. Brug et par minutter på det, før du trykker optag. Det lyder banalt, men det sparer mange frustrerende gennemsyn.
Tænk også på lyden, selv om forløbet her handler om billedet. En optagelse med ekko eller baggrundsstøj trækker opmærksomheden væk fra det, du gør med kroppen og blikket. Et lille, tæppebeklædt rum er ofte bedre end et stort, tomt køkken. Hvis du øver i Herning-området, kan du også aftale at lave optagelserne sammen med os i forbindelse med forløbet, så du slipper for at stille det hele op selv. Det vigtigste er, at du vælger en opstilling, du kan gentage fra gang til gang, så forskellene mellem optagelserne skyldes dig og ikke omgivelserne.
- Lyset skal komme forfra eller fra siden, ikke bagfra
- Kameraet står i øjenhøjde med rolig baggrund
- Vælg en opstilling, du kan gentage hver gang
Hvad du realistisk kan forvente af korte optagelser
Det er vigtigt at have rimelige forventninger. Korte optagelser og gennemsyn gør dig mere bevidst og mere rolig, men de gør ikke alle nervøse til selvsikre præsentatorer på en uge. Fremgangen kommer i små skridt: du ser pludselig, at du holder blikket stabilt i længere tid, eller at hænderne ligger roligere. Stil dig selv spørgsmålet, om du er parat til at øve flere gange med små mål, frem for at lede efter ét gennembrud. De deltagere, der får mest ud af det, er sjældent dem med mest naturlig sikkerhed, men dem, der vender tilbage til øvelserne med nysgerrighed.
Det er heller ikke et forløb, der fører til job eller en titel. Vibrolyn er en uafhængig platform for medietræning og ikke en tv- eller radiostation, og vi lover ingen karriereveje. Det, du får, er et trygt sted at øve dig og få konkret feedback. Når du har gået listen igennem, kan du bedre afgøre, om forløbet passer til dit formål, din tid og dit temperament. Hvis svaret er et forsigtigt ja, er det som regel en god begyndelse, og du kan altid skrive til os, hvis noget på listen er uklart.
En tjekliste afgør ikke, om du skal træne foran kameraet, men den gør beslutningen mere gennemtænkt. Når du har klarhed over formål, blikretning, kropssprog, praktiske forhold og dine egne forventninger, ved du, hvad du siger ja til. Er du i tvivl om et punkt, så skriv til os, og vi gennemgår det sammen med dig uden forpligtelser. Husk, at ro foran kameraet opstår gennem gentagelse, og at det er helt i orden at begynde småt.
