Fra research til køreplan: sådan holder du interviewet i gang
Anden del om forberedelse: hvordan du bygger en køreplan af dine noter og bruger den under optagelsen, så samtalen får retning uden at du læser spørgsmål op.
6 min. læsetid
Fra noter til noget, du kan bruge
Når researchen er samlet, ligger der ofte en bunke notater, links og halvfærdige tanker. Det er et godt udgangspunkt, men det er ikke en køreplan. En køreplan er et kort dokument, du kan overskue med et enkelt blik, mens gæsten sidder over for dig og venter på dit første spørgsmål.
I kurset begynder vi med en simpel øvelse: du skriver samtalens formål i én sætning. Hvad skal lytteren vide eller føle, når det er slut? Alt i dine noter sorteres derefter efter, om det tjener den sætning. Det, der ikke gør, lægges til side uden dårlig samvittighed.
Mange deltagere oplever, at de allerede her kasserer en tredjedel af materialet. Det føles som et tab, men det er netop det, der giver samtalen luft. Du behøver ikke vise alt, hvad du har læst, for at være godt forberedt.
Husk også, at formålet må kunne ændres undervejs. Hvis gæsten åbner en dør, du ikke havde set, er det formålet, der justeres, ikke samtalen, der tvinges tilbage på sporet.
Tre til fire temaer er nok
En køreplan bygges bedst op om temaer frem for færdige spørgsmål. Vælg tre eller fire områder, du vil omkring, og giv hvert tema en kort overskrift og et enkelt åbningsspørgsmål. Resten finder du i samtalen, fordi du lytter efter svarene.
Rækkefølgen betyder noget. Start med noget, gæsten let kan svare på, så nervøsiteten lægger sig. Placer det sværeste tema midt i forløbet, når der er skabt tillid, og lad det sidste tema være noget, der giver en naturlig afrunding.
Prøv at give hvert tema et omtrentligt tidsrum, men hold det løst. Formålet er at opdage, hvis du bruger for lang tid på det første, ikke at styre med stopur. En rolig vurdering undervejs er mere værd end et stramt skema.
Når du har skrevet temaerne ned, så læs dem højt for dig selv. Lyder rækkefølgen som en samtale, eller som en liste? Hvis den lyder som en liste, mangler der oftest en overgang mellem to temaer.
- Giv hvert tema en overskrift på få ord
- Skriv kun ét åbningsspørgsmål pr. tema
- Placer det mest følsomme tema midt i forløbet
Spørgsmål, der skal stå på papiret
Selv om køreplanen bygger på temaer, er der få spørgsmål, du bør skrive ordret ned. Det er typisk det første spørgsmål, det sværeste spørgsmål og det sidste. Resten kan du formulere i øjeblikket, så de passer til det, gæsten faktisk har sagt.
Det første spørgsmål sætter tonen, og det er dumt at famle efter ordene, når mikrofonen lige er tændt. Skriv det, så du kan sige det roligt. Det sværeste spørgsmål fortjener omhyggelig formulering, fordi små ord kan få en gæst til at lukke sig.
Det sidste spørgsmål er undervurderet. Et godt afsluttende spørgsmål giver gæsten mulighed for at sige noget, du ikke har spurgt om. Mange gode øjeblikke opstår netop her, når gæsten føler, at pladsen er deres.
Skriv gerne spørgsmålene med store bogstaver eller en farve, så de skiller sig ud fra resten af arket. Under optagelsen skal dit blik kunne finde dem uden at læse alt det andet igen.
Brug køreplanen uden at læse op
Den største risiko ved en køreplan er, at den bliver en krykke. Hvis du kigger ned i papirerne, hver gang gæsten holder en pause, mister du kontakten. Øv dig derfor i at have arket liggende og kun kigge på det i naturlige pauser.
I kursets øvelser sidder to deltagere over for hinanden, og den ene interviewer med køreplanen vendt på hovedet. Efter fem minutter vendes den. Mange opdager, at de huskede langt mere, end de troede, og at samtalen flød bedre uden papiret i hånden.
Tavshed er en del af teknikken. Når gæsten har svaret, og du kigger ned for at finde det næste punkt, opfattes det som en pause. Men hvis blikket bliver hængende, opfattes det som uinteresse. Lær at kigge op igen med et nik, inden du taler.
Det hjælper også at have en fast plads til papiret, så du ikke leder efter det. Et ark ved siden af mikrofonen, ikke foran den, giver både ro og bedre lyd.
- Øv dig med arket vendt på hovedet
- Kig kun ned i pauser, og kig op igen med et nik
- Placer papiret ved siden af mikrofonen
Når samtalen går en anden vej
Før eller siden siger gæsten noget, der ikke står i din plan. Det er ikke et problem, det er ofte det bedste, der sker. Køreplanen er til for at give dig tryghed til at følge med, ikke for at holde dig på sporet for enhver pris.
Spørg dig selv, om det nye spor tjener formålet. Hvis ja, så følg det og vend tilbage til planen bagefter. Hvis nej, kan du anerkende det, gæsten sagde, og pænt føre samtalen tilbage med en overgang som: det vender jeg gerne tilbage til, men først vil jeg høre om.
I en af kursets øvelser møder du en gæst, der gerne vil tale om et helt andet emne end aftalt. Øvelsen er ikke at stoppe ham, men at finde ud af, hvad der ligger bag, og så beslutte, om det skal ind i samtalen.
Efter optagelsen kan du notere, hvilke afvigelser der gav de bedste øjeblikke. Over tid lærer du at kende forskel på en sidevej, der bærer, og en, der blot trækker tid.
Efter optagelsen: læs din plan igen
Den bedste lærdom ligger i forskellen mellem plan og virkelighed. Efter hver øvelse beder vi deltagerne lægge køreplanen ved siden af en kort lytning af optagelsen og markere, hvad der blev fulgt, sprunget over eller ændret undervejs.
Du vil ofte opdage mønstre. Måske bruger du altid for lang tid på det første tema, eller måske glemmer du dit sidste spørgsmål, fordi samtalen sluttede af sig selv. Sådanne mønstre kan du rette i næste køreplan.
Skriv to linjer til dig selv om, hvad du vil gøre anderledes næste gang. Det behøver ikke være mere end det. Små justeringer, gentaget over flere øvelser, gør dig mere sikker end ét stort forsæt.
Gem køreplanerne. Når du sidenhen forbereder et nyt interview, er det værdifuldt at se tilbage på, hvordan lignende samtaler blev bygget, og hvad der fungerede.
- Markér, hvad der blev fulgt, sprunget over og ændret
- Skriv to linjer om, hvad du gør anderledes næste gang
En god køreplan er kort, bygget om et klart formål og så løs, at du kan lægge den fra dig midt i samtalen. Den giver dig tryghed til at lytte, og lytning er det, der får gæsten til at uddybe. Øv dig i at bruge den uden at læse op, og lad hver optagelse lære dig noget til den næste forberedelse.
